Hele 2025 tilbyder jeg samtaler i Aarhus, Skanderborg og Østjylland til reducerede priser - og har desuden kort ventetid.

Book en gratis og helt uforpligtende indledende samtale i dag, så vi kan finde ud af, om jeg er den rette til at hjælpe dig/jer - kontakt mig på: 25 32 35 48 eller psykoterapi@mettelundtranberg.com

Mit navn er Mette, og jeg er 38 år. Privat er jeg gift og har to børn. Jeg er bosat i Stilling ved Skanderborg, hvor jeg også har privat praksis.

De første 9 år af mit arbejdsliv sad jeg i forskellige faciliterede roller i erhvervslivet som bestyrelses-og direktionsassistent (EA), personlig assistent (PA) og projektleder. I februar 2022 startede jeg på Psykoterapeutisk Institut Aarhus (PIAA) og 6 måneder senere sagde mit gode job op og sadlede mit liv om.

Jeg påbegyndte studiet til psykoterapeut, fordi jeg mærkede en længsel efter at bruge mine relationelle kompetencer og min personlige levede erfaring på en mere meningsfuld måde. På studiet oplevede jeg, hvor betydningsfuldt det er for mig at hjælpe og støtte andre med at overkomme besvær, udfolde potentiale, finde vej og skabe balance. Det er meningsfuldt på et helt grundlæggende plan for mig, fordi jeg kan bruge min egen levede erfaring på en måde, der gør en forskel for andre.

At gå i egenterapi er en del af det at arbejde som psykoterapeut, og det kan måske være rart for dig at vide, at jeg selv har været klient i mere end 120 timer på tværs af forskellige terapiformer som Somatic Experiencing (SE) Terapi, Krops-og Traumeterapi, Psykoterapi og Parterapi. Jeg ved hvordan det er at sidde i stolen, og jeg ved hvilket mod og tilløb det nogle gange kræver at gå terapi.

Jeg har netop bestået 3. år af overbygningen til psykoterapeut og påbegynder til januar fjerde og sidste år. Siden januar 2024 har jeg været godkendt af Psykoterapeutisk Institut Aarhus (PIAA) til at tage imod egne klienter. Jeg modtager løbende supervision for at kvalitetssikre mit arbejde og for at videreudvikle mig.

Når jeg ikke beskæftiger med med psykoterapi, er jeg frivillig ved BørneTelefonen og HØRT i Aarhus samt frivillig mentor ved Velkommen Hjem.

Uddannelse

2024 - Psykoterapeut MPF (Overbygning),

Psykoterapeutisk Institut Aarhus

2022-2023 Psykoterapeut MPF (Grunduddannelse),

Psykoterapeutisk Institut Aarhus

2010-2013 Kandidat i Kommunikation og HR, Handelshøjskolen, Aarhus

Temadage og kurser

2024 Omsorgssvigt, bisidning og underretning (Kursus ved Børns Vilkår)

2024 Skam (Temadag ved Carsten René Jørgensen)

2024 Tilknytning & omsorg i psykoterapeutisk arbejde (Temadag ved Sarah Daniel)

2023 Personligheds- og identitetsforstyrrelser (Temadag ved Carsten René Jørgensen)

2022 Skam, medfødt og tillært, når skam fører til sjælemord (Temadag ved Lars J. Sørensen)

2022 Den Psykoterapeutiske Holding (Temadag ved Carsten René Jørgensen)